Salg af Bird Box, fuglehus/insekthotel

Bird Box fuglebo/insekthotel,Husly til mejser og mider

Husly til mejser og mider

Med nogle få arter af dagsommerfugle som undtagelse har insekter aldrig været noget vi mennesker brød os synderligt om, indtil en rapport forrige år afslørede alarmerende nedgange i verdens insektbestande. Da blev de små kryb pludselig taget til nåde, og etablering af levesteder kom på dagsordenen både hos landbrug, kommuner og privatpersoner.

Det her multifunktionelle fuglebo falder fint i tråd med den udvikling. Der er tale en mindre udgave af et redested, der oprindelig blev udviklet til ænder. Den nye version har fået navnet BirdBox og er primært ment som redekasse til mejsefugle og ikke mindst gråspurve. De tidligere så udbredte ”gråsenolikker” har oplevet en årelang deroute og kan godt fortjene en håndsrækning.

Ud over at være redekasse har den danskproducerede BirdBox også andre funktioner. Man kan nemlig købe tre forskellige, udskiftelige endestykker til det rørformede bo: et med et klassisk mejsekassehul på 34 mm og to andre, der giver mulighed for at det i vinterhalvåret kan omdannes til insekthotel.

Et af endestykkerne er med huller til mindre insekter, mens det sidste har lange sprækker på højkant, hvor sommerfugle kan passere med de store vinger foldet sammen over ryggen.

Endelig kan røret uden endestykkerne bruges som spurvehøgsikkert foderbræt, hvor der kan ligge mejsebolde. Lige som den oprindelige udgave til ænder er den danskproducerede BirdBox fremstillet af tagrør, der er omviklet med trådnet.

Den kan placeres på et lodret jernrør, hænge under tagskægget på et hus eller andre steder, hvor man gerne vil tilbyde havens fugle- og insektliv trygge rammer året rundt.

Pris for sivrøret: 295,00 kr (inkl. moms)

Pris for endestykkerne: 40,00 kr stk. (inkl. moms)

Ring for at høre nærmere på 22 99 18 18

Bird Box fuglehus med fugleunger

Bird Box med fugleunger

Bird Box fuglehus som spurvehøgsikkert foderbræt

Bird Box som foderbræt

Gærdesmutte bygger rede i Bird Box

Gærdesmutte bygger rede i Bird Box

Gærdesmutte bygger rede i Bird Box

Gærdesmutte bygger rede i Bird Box

Mål på Bird Box fuglehus

Mål på Bird Box

Bird Box fuglehus under tag

Bird Box under tag

Bird Box fuglehus til fuglekugler

Bird Box til fuglekugler

Bird Box fuglehus under gren på træ

Bird Box under gren på træ

Bestilling

Vælg mellem følgende for at lave en bestilling.
Send en e-mail på or@jagtognaturpleje.dk, skriv til mig på Facebook facebook, skriv på Messenger, find mig på Instagram instagram eller send en SMS eller ring til mig på 22 99 18 18. Husk at oplyse dit navn, adresse, telefonnr. ( til GLS ) og e-mail ved bestilling. Alle varer sendes via GLS.

Der er ikke online shop, da jeg foretrækker en personlig kontakt til mine kunder og for at sikre den bedste service og de rigtige produkter til jer. Fakturaen sendes på e-mail og foregår via en kontooverførsel.